Luberon bjergene er et af de smukkeste områder i Provence. Her ligger byen Forcalquier der med skyggefulde pladser, små snævre gader og cafeer, oser af charme og stemning.

Få kilometer uden for byen ligger Notre Dame des Anges. Et gammelt kloster, som kan føres tilbage til Romertiden. Huset er idag nænsomt renoveret, og indeholder fem charmerende og rummelige lejligheder. De store lejligheder er fra 80 - 120 m2. Alle med en unik udsigt over parken eller det omkringliggende landskab. Huset omkranses af en skyggefuld parklignende have, hvor den smukke swimmingpool bliver et naturligt centrum på de varme dage.
 
Provence er et overdådigt spisekam- mer som kan byde på f.eks. gedeoste, oliven, friske grønsager, trøfler, klasse kød, pølser og patéer samt et køkken der rummer både det forfinede og det traditionelle franske bondekøkken.
Dertil kommer naturligvis noget af verdens bedste Rosé vin. Og så skal man jo ikke glemme franskmændenes Pastis, der er god både som aperitif eller som kølig drink i træernes skygge.
 
Her er der med andre ord rige muligheder for at holde lige præcis den ferie I altid har drømt om. En forkælelsestur med afslapning, ture i området, samvær med de øvrige gæst-er eller fordybelse i et fjernt hjørne af parken, hvor man næsten har fornemmelsen af at at være helt alene sammen med det rige fugleliv. Huset, parken, naturen og den unikke Provencalske stemning, er i virkeligheden nok i sig selv.
Men er der noget I kunne tænke jer, hjælper vi gerne og vi har flere forskellige ting at byde på.
 
Var det f.eks. noget med en cykeltur op ad det ”skaldede” bjerg, Mont Ventoux. Kendt fra Tour de France. Det ligger kun ca. 50 kilometer fra Notre Dame des Agnes. Vi kan byde på en forfriskning på halvvejen og en dejlig buffet når I når toppen, med udsigt over det fantastiske landskab.
 
Eller hvad med et besøg i pigmenternes by Roussillion. Her brydes pigmenter til brug i alle former for maling og byen rummer da også et væld af atelierer og gallerier.
 
Vi vil gøre vores allerbedste for at opfylde jeres ønsker.
 
Maleferie.dk | Langegade 67, 5300 Kerteminde - Danmark | Tlf.: +45 21 66 91 32 | mgart@mail.dk