Stacks Image 54


Maleferie i Goa med kreativitet, indisk kultur og yoga
27. januar til 8. februar 2023

Lad præstationskravet blive hjemme !
En ferie hvor du får ladt batterierne op og kommer hjem med ny inspiration til maleriet.


Indien er kontrasternes land og meget forskellig, afhængig af hvor i Indien du er.
Her ved en af Goas sidste "uspolerede" strande, kan man få et afbræk i den lange vinter og nyde det tilbagelænede liv.
Her får du en ferie med indhold, hvor du både kan udvikle dig indenfor maleriet, møde den indiske kultur, dyrke yoga og fordybe dig i trygge rammer og deltage i fællesskabet som du har lyst til.

På malekurset er der fokus på fordybelsen, inspirationen og du vil få produceret en række skitser og mindre billeder.
Indien er fyldt med farver og mønstre og smagsfulde og duftende karryretter så inspiration og sanseindtryk er der nok af - vi tager udgangspunkt i det vi møder.
I løbet af kurset vil du få små opgaver, du kan udfolde dig indenfor.
Præstationskravet kan du lade blive hjemme det er der nok af i hverdagen. Nyd istedet processen, de sjove workshops og at male i de skønneste omgivelser.

Jeg samarbejder med en dygtig og nænsom yogalærer og har lagt 3 gange yoga ind i programmet, så det er muligt at komme helt ned i tempo. Alle kan være med, uanset stivhed, erfaring og niveau, ligesom det selvfølgeligt er ok at udelade yogaen.

Indiske, engelstalende gæstelærere inddrages og inspirationsture er en del af kurset.

Stacks Image 41
Stacks Image 37
Stacks Image 45

Stacks Image 223
Stacks Image 85
Stacks Image 243


Stacks Image 241
Stacks Image 154
Stacks Image 239


Alle kan deltage:

Jeg er vant til at undervise differentieret og tager udgangspunkt i den enkelte, så derfor har jeg tilrettelagt et program hvor ALLE nåes og ALLE kan være med.
Også hvis du ikke har malet før og har lyst til at lukke op for maleverdenen
Er du ny indenfor maleriet er her en god mulighed for at komme igang og få det mest basale inder maleriet på plads ( Farvelære opbygning af maleriet, ide osv.)
Er du mere rutineret maler eller inde i en kunstnerisk proces, vil du kunne bruge de oplæg jeg kommer med, til at udvikle dig og dit maleriske ståsted.
Processen er i fokus
Vi arbejder med at smide præstationskravet over bord
Målet er en masse inspiration du kan arbejde videre med når du kommer hjem.

Stacks Image 135
Stacks Image 131
Stacks Image 133

Tidspunktet:
27. januar - 8. februar 2023
12 overnatninger.

Her bor og maler vi:
Hytter med toilet og bad og små terasser foran.
Stedet ligger fantastisk lige ud til havet og har sin helt egen afslappede atmosfære og hjælpsomt personale.

Det er muligt at vælge mellem 2 typer hytter :
Stacks Image 66
Stacks Image 63

Nybyggede stenhytter med glasparti til terrasse og have foran. Det er luksus udgaven med flisebadeværelse, fjernsyn og a/c.

Stacks Image 83
Stacks Image 103

Enkle bambushytter med terrasse, enkelt toilet og bad.


Priser for kursus samt 12 overnatninger:

Luksusbolig:

  • 9.500 kr. ved delt luksushus med flisebadeværelse, a/c og grønt areal foran.
  • 11.500 kr. ved eget luksushus med flisebadeværelse, a/c og grønt areal foran.

Enkle hytter:

  • 8.500 kr. ved delt bambushytte med toilet, bad og terrasse.
  • 10.500 kr. ved egen bambushytte med toilet, bad og terrasse.

Medrejsende, det kan være partner, børn, eller en ven der ikke deltager i malekurset betaler prisen, minus 2.000 kr.

1. rate på 1.500 kr. for reservation af pladsen betales ved tilmeldingen.
2. rate:4500 kr. betales i november.
Restbeløb betales iIndien til resortet.

Du står selv for at købe visum, flybillet, rejseforsikring og evt. vacciner, samt frokost/aftensmad.

Afbestillingsbetingelser:
Efter depositum for kurset er indbetalt, refunderes dette ikke.
Efter rate 2 er betalt refunderes dette + depositum ikke

Vigtigt at du har din rejseforsikring i orden, hvis uheldet skulle være ude.

Flybillet:
Du køber selv din flybillet.
Jeg forslår herunder fly med Qatar, det kan gøres billigere.

Hvis du ønsker at købe flybillet, der passer med kurset kan jeg anbefale:
Qatar Airways har fly med 1 mellemlanding hver vej
Flytid knap 9,5 timer. Rejsetid 13 timer.
København - Goa d. 27. Januar 2023.
Goa - København d. 8 februar 2023.

Jeg hjælper gerne med transport til og fra lufthavnen.
Det kan også være du ønsker flere dage i Goa udover kurset eller flyve med andre selskaber.

Udenrigsministeriets COVID information:
https://indien.um.dk/travel-and-residence/nycoronavirus-covid19


For mere info eller tilmelding send en mail
6 pladser tilbage.

Stacks Image 147
Stacks Image 149
Stacks Image 60

Et malerkursus, hvor du tager hjem og intet er som før. Oplevelsen af så mange smukke mønstre, farver, kontraster og skønne mennesker, gør at verden er blevet større. Med Hannes indsigt, nærvær og faglige kompetencer, opdager du flere sider og nuancer af dig selv og dine omgivelser.
J.M.
Indtil nu 7 dage på malekursus i Goa  Jeg ånder det hele ind – dybt ned i maven. Alle sanser åbnes for farver, lys, duft og lyde, og hjælpsomheden fra alle omkring os. Hannes program og undervisning med mild disciplin er så inspirerende og generøs. Mit ophold er den bedste gave til mig selv i årevis, en gave som jeg og også min familie, tror jeg, kan næres ved længe. Tak til Hanne for hendes mod og til dejlige malevenner.
Marianne Grønvald
Store forventninger overhalet af virkeligheden ! Gyldne, gavmilde Goa i kombination med Hanne Bangs helt enestående valg på vores vegne, er en helt særlig oplevelse. Ikke bare var malekurset med fokus på farver og mønstre langt mere inspirerende og lærerigt end jeg havde forestillet mig. Men det var kvaliteten af de ayervediske behandlinger, massage og yoga også. Sidst men ikke mindst de enkle strandhytter en perfekt ramme for et malekursus.
Mette-Marie Davidsen
Fordybelse, ro, balance ,farvelære, indsigt i kunst verdens mange muligheder, landet med de mange muligheder, farver osv . Fik så meget med hjem i bagagen som jeg aldrig havde troet var muligt. Ønsker at kunne få lov til at beholde en lille bid af dette paradis og lykkefølelse i mit hjerte Jeg skal helt sikkert med igen, for det er da noget at det største jeg har oplevet, og jeg har fundet ud af at der er da så mange døre til livet som jeg ikke har åbnet endnu.
Marianne Holbæk Rasmussen
At rejse på maleferie med Hanne Bang til Goa har været en berigende og fantastisk dejlig oplevelse. Tænk at finde et land så fyldt af farver, søde, smilende og imødekommende indbyggere - ja man følte sig meget velkommen, i dette anderledes farverige land. Stranden er en lille perle på Goa´s kyst, og her fandt vi 12 deltagere på kurset meget hurtigt hinanden, og ud over at hygge os sammen, fandt vi inspirerende glæde, både ved at være på stedet sammen, og ved at ved at tegne og male samen. Det var perfekt at Hanne valgte at starte dagene med at vi arbejdede i fællesskab, for så senere på dagen, give os mulighed for at fortsætte selv. Et kulturelt indslag med en indisk kvinde, som viste os smukke sand malinger, og hennatatoveringer, alt sammen mønstre, der kunne give inspiration for den enkelte kursist til at finde nye måder at tegne og male på. Farverne i Indien er stærke og varme, og jeg opdagede en glæde og nærmest meditativ ro, ved at skitse, tegne og formgive mandalaer i de stærke livlige farver. Man oplever simpelthed at blive inspireret til at arbejde med lysende levende farver - af lyset, solen og det blå hav på stedet, faktisk nok ligesom vores gamle Guldaldermalere må have oplevet det på deres rejser til syd europa i midten af 1800 tallet, hvor de bragte nye motiver og farver til Danmark.” Ulla Egebjerg
Ulla Egebjerg
Maleferie i Goa har været en fantastisk kickstart til igen, at få min kreative side i gang. Hannes professionelle og åbenhjertige undervisning, hvor hun gavmildt deler ud af sine metoder og glæde over Goas farverighed, mønstre og kontraster, kan ikke undgå, at give en lærdom og glæde. Samvær med andre kunstinteresserede, var også en stor fornøjelse. Ferieformen giver en rig mulighed for på egen hånd at vælge det til og fra, der giver en mening for den enkelte. Inddragelse af lokal kunstner, var en spændende og udfordrende kombi. Jeg kan varmt anbefale opholdet, som jeg vil bære med mig i hjertet.
Jette Madsen